Danske skippere der passerede Helsingør og Øresundstolden

Når Tolden skulle betales, var det ikke den nemmeste sag i verden at gennemføre, især ikke for fremmede skibe. Skipperne skulle afleveres en liste over skib og ladning, og skipperne fik udbetalt 4 % af den told der skulle betales, til dem selv, for at angive ladningen på ærlig vis.  Kun ca. 1/3 del af skibenes last blev kontrolleret, så ærligheden har det nok været så som så med, hvilket kan ses af de mulkter der blev idømt, når der blev opdaget snyd.
 

Alle skibe skulle passere Helsingør, når de sejlede gennem dansk farvand, med undtagelse af danske skibe der sejlede mellem provinshavnene. Grunden til at skibene ikke sejlede gennem for eks. Storebælt, var den, at der ikke var udlagt sømærker, og der fandtes mange farlige grunde.
Selvfølgelig blev der lavet svigagtige ting, men for at imødekomme noget af det, var der ankret et orlogsfartøj op i farvandet ud for Helsingør, som kunne eftersætte de "lurendrejere" der prøvede at snyde sig udenom.
I materialet fra Øresunds told bøger i RA, som består af over 600 protokoller med optegnelser om skippere, der har passeret Helsingør i tidsrummet fra 1497 til 1857, heraf de ca. 200 protokoller med danske skippere. Desværre angives kun skipperens navn, og ikke skibets navn, men ind imellem er angivet størrelsen af skibet i comercerlæster, og altid hvorfra og hvortil rejsen gik, samt lastens indhold, værdi, og toldopkrævningen.
 

Nogle af oplysningerne fra protokollerne er lagt i en tabel, som så igen relaterer hen på de eksaminerede skipperes navne fra databasen skippere.dk., Sammen med kilderne fra henholdsvis Waterschouten og skipperlavets dagbøger, giver det et repræsentativ billede af de rejser af de ved skipperlavet eksaminerede skippere foretog.
Hvis du er interesseret i at læse mere om Øresundstolden findes det blandt andet  i bøgerne Dansk Toldhistorie