Skippere.dk
Danske Skippere, Styrmænd og Skibe

Kapervæsen 1807-1814

Efter at flåden i 1807 var røvet af Englænderne, var Danmarks handel nærmest ødelagt, og landet havde næsten udspillet sin rolle som stor sømagt. Mandskab som havde haft hyre på vore skibe, blev arbejdsløse, mange måtte vandre i "prisonen" i England, når de danske skibe blev opbragt, enten de var på vej hjem eller ud i verden. Den yderste fattigdom rådede blandt familierne. Der blev gjort alt for at udbedre nøden, men ingen havde en umiddelbar løsning, men snart efter opstod kaperiet, som havde været kendt gennem historien og dens tids tankegang og traditioner. Der blev hurtigt taget fat på at skabe en flåde af kaperskibe, for at bringe indtægter til staten, for tabene de havde lidt, og skaffe brød til de ledige sømænd. Allerede mens Englænderne endnu havde besatte punkter i det danske, udgav regeringen, nemlig den 14. september 1807 et "Reglement for Kaperfarten og Prisernes lovlige pådømmelse".

Det var svært at få kaperiet ind i rigtig gænge. Det var vanskeligt at skaffe våben til skibene, og ikke mindst at få gode søfolk, der kunne betjene disse. Først med i kaperiet, kom færgemændene fra Helsingør. Deres både var som skabt til at krydse og folkene var stedkendt på kysten. Hurtigt kom bornholmerne også med. En overgang var der et utal af kaperbåde, men ingen organisation, hverken privat eller fra statens side. Det eneste regeringen gjorde var at se til at se til at kaperreglementet blev overholdt nogenlunde.

Kaperskibe blev som regel udrustet til en måneds togt, og mandskabet hyret for samme periode. I hver kontrakt med mandskabet, blev der nedskrevet hvor stor andel hver især, skulle have af eventuelt udbytte.

Når en kaper havde opbragt et skib i søen, blev dets papirer og pengekasse forseglet, og kaperen skulle betale alle udgifter i form af havnepenge, proviant o.s.v., indtil prisen og last blev solgt ved auktion. Ofte solgte mandskabet deres tilgodehavende til en latterlig sum, så snart de kom i land, til spekulanter, som ofte stod og ventede. Der opstod hurtigt et prolotaritet af redere og mandskab, såsom Jens Lind, om hvem der er udgivet en bog, Lars Bache, Kofoed og Holm fra Bornholm. Store værdier blev bragt ind til landet, når "priserne" blev solgt, der taltes om 100 millioner rigsdalere i værdier.

Kaperiet havde også sin pris, idet hen ved 5000 søfolk blev taget til fange og ført til "prisonen" i England. (der findes et registratur over disse). Imellem midten af året 1809 og indtil marts 1810, blev kaperiet forbudt. Men igen genoptaget med visse større og mindre ændringer i reglementet. Den 4. marts 1814 ophævedes al form for kaperi og bestemmelser og forordninger om kapervæsnet.

I databasen er oplysninger om skibene, taget fra kaperbreve i LAS og RA, oldermandens dagbøger skipperlavet, waterschouten, og kilden betegnet med "kaperbrev" og "lejde".Vil du vide mere om kaperi kan du læse Kay Larsen: Danmarks kapervæsen 1807-14. Der skal dog være Opmærksomhed på at bogen ingen kildehenvisninger har, og også direkte har fejl i nogle af oplysningerne.