Watershout

I 1695 blev der til skibsfarten, knyttet en ny embedsmand. Hans titel blev ”waterschout”, og i instruktionen fra den 21 december 1695, redegøres for hans opgaver. Han skulle holde mandtal over alle dem , som fra København ville ”fare på koffardi”. Alle ”som  til søfarten lyst har” skulle melde sig hos ham og lade deres navne, føde og tilholdssted optegne i hans protokol,

De pågældende fik derpå, mod et gebyr af 12 skilling dansk, et indskrivningsbevis, med waterschoutens underskrift og segl. Ingen skipper måtte antage skibsfolk til sørejser, når folkene ikke kunne fremvise indskrivningsbeviset. Overtrædelse af reglerne straffedes med en bøde på 10 lod sølv, hvoraf waterschouten fik de 2/3 og gamle, fattige søfolk resten. Hvis en skipper ønskede hans nærværelse, når der skulle hyres mandskab, havde han at møde med en protokol, indtegne folkenes navne, rejsens mål og hyrebetingelserne og udstede et ”Artikelbrev”, som skulle underskrives af skipperen og mandskabet. Dette dokument skulle medbringes på rejsen, og for dette skulle waterschouten have 1 skilling dansk af hver daler, som søfolkene fik i hyre eller månedspenge, enten hyren blev betalt før eller efter rejsen. Havde waterschouten ydet sin medvirkning, skulle han også garantere skipperen, at folkene mødte til den fastsatte tid, eller i modsat fald, erstatte hyren, men kunne så gøre regres i søretten. Waterschouten skulle også passe på, at ingen fremmede skippere hyrede folk i København, og at de hjemvendte skippere havde hele mandskabet med tilbage; han skulle hver 3 måned, til magistraten og Danske Kancelli give en rigtig fortegnelse over, hvor mange skibe, vedføjet deres navn og drægtighed (størrelse)  og om søfolk, der ”virkelig” farer på koffardi eller er her til stede, og ”deraf kan ses, hvorledes deres tal tilvokser eller aftager”. Han skulle holde det tilstrækkelige antal medhjælpere, så skipperne ikke blev unødigt opholdt, men fik jo så til gengæld 2/3 af bøderne. Han skulle også på opfordring af redere, eller interessenter , når skibene kom hjem fra en rejse, afhøre besætningen om, hvad der kunne være sket på rejsen, og som betaling, modtage hvad der godvilligt blev givet ham. I 1753 blev lavet en overenskomst mellem skipperlavet og Waterschouten om, at ”indskrivningspenge” for skippere der sejlede på Østersøen, kunne nøjes med at betale 2 rigsdalere om året,

Indtil 1816 var København den eneste danske by, der havde en waterschout, men samme år fik Helsingør een. I provinsen var det magistraten og byfogeden, der havde dette hverv. Waterschouten blev nedlagt i 1871, og afløst af et mønstringskontor.

 Der er bevaret protokoller fra 1740 til 1871 og som kilde i databasen, er anført ”waterschout”

 
Søg Skipper
Søg på skipper
Fornavn:
Efternavn:
Fødested:


Søg på skib

Skibsnavn:
Besøgende
Besøgende i alt:
258082